Grønkål & Hampefrø Smoothie

Grønkål & Hampefrø Smoothie

En cremet grøn smoothie med få, nærende ingredienser og en mild sødme fra frugt.

Grønkål giver smoothien dens flotte grønne farve og en fyldig smag, mens mango tilfører frisk tropisk sødme. Banan gør smoothien ekstra cremet og blød i konsistensen.

Cashewnødder og hampefrø giver fylde og en rund smag, samtidig med at smoothien bliver mere mættende. Dadler tilfører naturlig sødme uden raffineret sukker og passer perfekt sammen med de grønne ingredienser.

Mandelmælk samler smoothien og gør den blød og cremet – perfekt som morgenmad, mellemmåltid eller efter træning.

 

Tilberedelsestid: 10 min.

Mængde: 500 ml.

 

Ingredienser:

100 g Grønkål - Frost (kan erstattes med spinat).

30 g Mango - Frost.

30 g Cashewnødder

10 g Hampefrø

2 stk. Dadler

120 g Banan uden skræl - Gerne frosne (1 stk. banan).

2 dl Mandelmælk uden sukker.

 

Fremgangsmåde:

Mål alle ingredienserne som anført i ingredienslisten, vask, skræl og skær i grove stykker og blend til en ensartet væske. ønskes mere fast tilsæt mindre væske hvis der evt. ønskes en smoothie bowl. 

Nydes kold, gerne med isterninger i.