Glutenfri Pizzabund
Den bedste pizzadej er den hjemmelavede pizzadej, der er lavet med de bedste råvarer. Prøv denne lækre og super lette pizzadej. Den er helt uden gluten, laktose og er vegansk. Du får en let og luftig pizzabund. Jeg har en SAGE pizzaovn, hvilket også giver de sprødeste pizzabunde og får den veganske ost til at smelte som en drøm. Vi har lavet disse pizzabunde mange gange nu og er vilde med glutenfri pizzabunde.
Den glutenfri pizzadej er perfekt til dig, der ikke tåler gluten eller ikke ønsker gluten i din hverdag. Denne pizzadej kræver ikke mange ingredienser for at få en super lækker og sprød pizzabund. Dette er mit bud på en fantastisk pizzabund. Prøv dig frem med din yndlings pizzatopping.
Ingredienser:
- 1 L lunken vand
- 40 g Loppefrøskaller
- 25 g Glutenfri Gær
- 100 g Glutenfri Surdej (find opskrift her)
- 100 g Olivenolie
- 20 g Himalayasalt
Mel:
- 200 g Glutenfri Havremel
- 200 g Majsmel
- 200 g Fuldkorns rismel
- 200 g Doves farm Hvide mel
- Lidt majsmel til udrulning/udformning af pizza
Antal:
- 6 stk. almindelige str. pizzabunde.
Fremgangsmåde:
- Smuldr gæren ud i det lunkne vand sammen med himalayasalt, kom loppefrøskallerne i og rør det godt rundt, så alle loppefrøene er under vand.
- Lad det hvile i 5 min, så det bliver som gelekonsistens, og massen tyknes.
- Mens det hviler i de 5 min. bland da havremel, fuldkornsrismel, doves free hvide mel og majsmel godt sammen.
- Tilsæt olien til den våde del, og til sidst sammen med mel. Kør dejen godt sammen på en røremaskine i nogle min.
Hævning:
- Del dejen op i det antal pizza, der ønskes, jeg har lavet denne dej til 6 almindelige pizzaer, form dem forsigtigt til større kugler.
- Kom dem i en hævekasse, hvis du har sådan en eller i en form og dæk til med husholdmingsfilm, så de er helt lufttætte.
- Lad dem hæve på køl mindst 1 time, men gerne til dagen efter.
- Jeg har bagt mine pizzabunde i en SAGE pizzaovn.
- Start med at drysse lidt majsmel ud på en pizzaspade, træk dejen ud i den ønskede størrelse eller rul den forsigtigt ud med en kagerulle.
- Pynt med ønsket fyld, et godt råd er ikke at komme for meget tomatsauce ud på pizzabunden, da den vil blive for slasket og tung. Drys revet ost, pizzakrydderi og resten af den ønskede fyld.
Min pizzaovn kan købes HER
Bagning:
- Har du ikke en pizzaovn, så har du måske en pizzasten, ellers bag din pizza på bagsiden af din bageplade, der har været i ovnen i mindst 30 min. inden du skal bage pizzabunden.
- Følg pizzaovnens tid alt efter pizzadejens tykkelse og ønskede sprødhed.
- Bager du i ovnen på din bageplade bages den i ca. 30 min. på maximal varme.
Tilføj en kommentar